• Per Aarsleff A/S

Master, ophæng og køreledninger

Fortællingen om master, ophæng og køreledninger til elektrificering af den danske jernbane - til gavn for de danske togrejsende.

Få er så hurtige på aftrækkeren i forhold til investering, som det var tilfældet med Ib Andresen Industri i BaneDanmark-projektet.

Det har vi stor respekt for.

Vagn Rahbek
Projektindkøbschef hos Per Aarsleff A/S

Hvordan fremtidssikrer vi jernbanen?

Udvikling af jernbanenettet er en nødvendighed i forhold til at gøre de danske tog hurtigere og mere driftssikre. Elektrificering gør at målet om hurtigere og mere driftssikre tog kan nås.

 

Konsortiet med Siemens A/S og Per Aarsleff A/S skal elektrificere det danske jernbanenet. Til dette skal der hejses 21.000 master med ophæng, som elektrificeringens køreledninger skal hænge mellem.

 

Mens arbejdet står på, er det vigtigt at minimere påvirkningen af togdriften, så de togrejsende ikke oplever forsinkelser. Med hele ni strækninger på tilsammen 1.300 km er det en stor udfordring. Derfor lukkes en mindre strækning af gangen på de tosporede strækninger i tidsrummet mellem kl. 22 og kl.05 i den periode arbejdet foregår.

 

I dette tidsrum skal master, ophæng og monteringsdele være klar on-site.

 

Løsningen

Vi sørger for, at projektets master og ophæng er klar, når de skal bruges. Samarbejdet bygger på et agilt setup, hvilket er forudsætningen for at lykkes.

 

Vi fungerer både som logistikcenter - da vi samler master, ophæng og dertilhørende dele - og som produktionsenhed med en hel ny installeret svejserobot, som sammen med vores kompetente medarbejdere laver svejsearbejde på masterne i vores nye svejsecelle i Langeskov.

 

Inden videredistribution pakker vi specifikke montagesæt, som indeholder præcis det antal master, ophæng og dele, som konsortiet skal bruge på en given strækning. Vores placering centralt i Danmark er en fordel i det logistiske puslespil.