Gennem et tæt samarbejde med EffiMat har vi været med til at udvikle en ny skuffe til deres ClassicMat-koncept. Vores R&D-afdeling har bidraget med stor knowhow omkring valg af stålkvaliteter og arbejdet med at optimere skuffedesignet. Resultatet gør, at vi nu har indgået et samarbejde om at levere skufferne”, fortæller en tilfreds Søren Eriksen, Sales Manager hos Ib Andresen Industri.

 

Læs også: Nyt setup med svejserobot optimerer logistikken

 

Om samarbejdet udtaler Morten Eeg, Head of Supply Chain hos EffiMat Storage Technology: ”Ib Andresen Industri er en af vores største leverandører. Det er de blevet, bl.a. fordi de er fleksible og løsningsorienterede, hvilket skufferne er et udtryk for. Og så tager de ansvar i hele skuffens værdikæde. Det gør, at vi kan holde fokus på produktionen af selve ClassicMat’en”.

 

En mere enkel skuffe

Målet med at redesigne skuffen har været at gøre den mere enkel, og det er i den grad lykkedes.

 

Læs også: Datadrevet kvalitetsløft

 

"Vi har forenklet og optimeret designet med fokus på design for manufacturing", fortæller Arne Kryger, R&D Manager hos Ib Andresen Industri, og uddyber, hvorfor det også er en forretningsmæssig god idé:

 

Forenklingen betyder, at vi både har fjernet en svejseproces og minimeret logistikken. Begge dele forkorter gennemløbstiden væsentligt”.

 

Disse innovative optimeringer har bevirket, at Ib Andresen Industri nu leverer skufferne til ClassicMat’en. Tidligere blev disse produceret i Asien.

 

Vores innovative tilgang er vores berettigelse i et marked, hvor konkurrencen er hård. Det er dette samarbejde et bevis på”, tilføjer Søren Eriksen.

 

Fremtidens produktion

Ib Andresen Industri sætter i disse år turbo på automatisering og digitalisering.

 

Vi ønsker at udvikle os sammen med vores kunder, og det gør vi bl.a. ved at investere i vores produktions-setup. Vi har f.eks. en ny fuldautomatisk fiberlaser og kantpressere med robothåndtering, som passer perfekt til produktionen af skufferne”, fortæller Søren Eriksen.

 

Han medgiver, at samarbejdet med virksomheder i den fynske robotklynge stiller højere krav til udviklingen hos Ib Andresen Industri. ”Men det er kun positivt”, slutter Søren Eriksen.

 

Det er i tråd med det, Ib Andresen Industri bekendtgjorde, da de offentliggjorde deres seneste årsregnskab. Her oplyste de, at de over de næste par år vil investere et trecifret millionbeløb i øget kapacitet, automatisering og digitalisering.

 

Billede: Søren Eriksen, Sales Manager hos Ib Andresen Industri (tv), Lilian Bender, Marketing Manager hos EffiMat Storage Technology og Morten Eeg, Head of Supply Chain hos EffiMat Storage Technology. I baggrunden ses de skuffer, som artiklen omhandler.