I det seneste regnskabsår er omsætningen steget med kr. 118 mio., og om det udtaler CEO Bjørn Thorsen: ”Vi er vækstet i stort set alle vores kundegrupper, og det er tilfredsstillende, at vi har øget den samlede omsætning med 10 procent”.
Dette regnskabsår er det første i koncernens nuværende strategiperiode. ”Den seneste strategiperiode, som sluttede sidste sommer, bragte vores fokus tilbage på kerneforretningen. I nuværende strategiperiode vil vi med afsæt i kerneforretningen i højere grad have et fokus på vækst”, forklarer Bjørn Thorsen og uddyber:
Læs også: State-of-the-art-profilvalselinje til Fyn
Udvidelse af kapaciteten
”Som vi bekendtgjorde sidste år, så vil vi investere stort i udvidelse af kapaciteten, automatisering og digitalisering. Investeringerne skal understøtte vores forretningsmæssige mål om at vækste med vores kunder samt vinde markedsandele i de markeder, vi opererer i”.
Senest offentliggjorde Ib Andresen Industri, at de investerer i en ny profilvalselinje til et tocifret millionbeløb. En investering som understøtter målene om mere kapacitet med henblik på at kunne vækste med kunderne.