Laserskæring

Laserskæring af stålplader er den bedst egnede teknik til fremstillingen af komplekse plade-konturer med avancerede hulmønstre og små tolerancer.

 

Ved at laserskære får du bearbejdet stål med stor præcision, så dine stålkomponenter bliver nøjagtigt, som du ønsker dem.

 

Sammen med laserskæring af dine stålprodukter stiller vi vores erfaring og kompetencer til rådighed.

 

Kapabilitet - laserskæring
 

  Antal anlæg

  5

 Materialetykkelse, mm (maks.)

  25

  Længde, mm (maks.)

  12.000

  Bredde, mm (maks.)

  2.500

 

Til hvad bruges laserskæring?

Du kender laserskåret stål fra kornsiloer, trinbrætter til bl.a. letbaneperroner og internals i vindmøller.

 

Laserskæring bruges til en bred vifte af opgaver, som typisk indgår i en større løsning, hvor andre services også benyttes. Det kan fx være kantbukning.

 

Det endelige resultat er komplicerede og unikke stålemner, som indgår direkte i jeres samlelinje eller on-site.

 

Hvad er laserskæring?

Det er en måde at bearbejde stålplader med laser, så de får den form og det design, man ønsker i henhold til den konstruktion, stålet i sidste ende skal indgå i.

 

Pladelaserskæringsmaskiner kan håndtere almindelig plader af stål, aluminium, rustfrit stål og andre metaller. Størrelsen på de plader en maskine kan håndtere afhænger af størrelsen på det skærebord, maskinen har. Vores største skærebord er 2,5 x 12 meter.

 

Til at generere laserskærestrålen findes der forskellige teknologier, bl.a. fiberlaser og CO2-laser. En dyse sikrer at laserens stråle er nøjagtig og indenfor tolerancerne. De nyeste maskiner kan selv skifte disse laserdyser.

 

Setuppet og teknologien bag laserskæringsmaskiner er i dag så avanceret, at maskinerne selv kan læse tegninger fra kunder, beregne forløbet og kommunikere tidspunktet for levering.

 

Gå tilbage til oversigten, hvis du vil læse mere om vores andre services. Du er også velkommen til at kontakte os.