Som nyt medlem af DI Forsvar og Sikkerhed styrker Ib Andresen Industri sin strategiske satsning på området.
For os er det ikke blot et medlemskab – det er en naturlig forlængelse af vores ambition om at være en aktiv og langsigtet industripartner i den europæiske forsvars- og sikkerhedssektor.
Vi ser os som en del af den europæiske industrielle rygrad – en skalerbar og risikoreducerende supply chain-partner, der bidrager til at styrke vores kunders konkurrenceevne.
Læs også: Nye fiberlasermaskiner styrker fleksibilitet, konkurrenceevne og markedsadgang
En stærk europæisk produktionsplatform
Med produktion og tilstedeværelse i Danmark, Tyskland og Sverige – kombineret med et bredt internationalt footprint – tilbyder vi en robust og skalerbar leverandørplatform i Europa.
Det betyder:
-
Reduceret supply chain-risiko
-
Produktion inden for EU
-
Fleksibilitet i sourcing og kapacitetsopbygning
-
Mulighed for at understøtte nationale og internationale industrisamarbejder
Vi kan samtidig bidrage til at opfylde off-set forpligtigelser gennem reel industriel værdiskabelse og lokal forankring.
Vores fokus er ikke alene kapacitet – men at omsætte vores setup til konkret værdiskabelse og øget konkurrencekraft for den enkelte kunde.
Hele værdikæden – én ansvarlig partner
Vi arbejder integreret fra stålværk til færdigt emne:
-
Strategisk indkøb og råmaterialehåndtering
-
Laserskæring, stansning, kantbukning og profilvalsning
-
Svejsning og efterbearbejdning
-
Dokumentation, sporbarhed og kvalitetssikring
-
Lager, logistik og projektledelse
Alt samlet i én værdikæde. For vores kunder betyder det:
-
Én kontraktpartner
-
Én teknisk sparringspartner
-
Én ansvarlig leverandør
-
En mere effektiv og konkurrencedygtig værdikæde
Vi arbejder med både mindre serier og større, komplekse konstruktioner – fra små komponenter til tunge, strukturelle stålemner. Ingen forespørgsel er for lille, hvis den er vigtig for kunden.
Kvalitet, dokumentation og skalerbarhed
Forsvars- og sikkerhedsindustrien stiller særlige krav til:
-
Dokumentation og sporbarhed
-
Proceskontrol og kvalitetsstyring
-
Leveringssikkerhed
-
Langsigtet kapacitet
Det er krav, vi er vant til at arbejde under i andre regulerede og teknisk krævende industrier – og som vi fortsat investerer målrettet i.
Skalerbarhed handler for os både om at kunne løfte store projekter og om at håndtere mindre, specialiserede behov med samme seriøsitet.
Mere end komponenter
Vi ser os ikke som en ordreproducerende underleverandør, men som en industriel partner.
Gennem tidlig involvering, design for manufacturing og værdikædeoptimering hjælper vi vores kunder med at:
-
Reducere kompleksitet
-
Optimere vægt og styrke
-
Forbedre total cost of ownership
-
Sikre stabil opskalering
-
Styrke deres position i et konkurrencepræget marked
En stærk europæisk forsvarsindustri kræver specialiserede, kapacitetsstærke og samarbejdsorienterede industripartnere.
Det engagement ser vi frem til at styrke gennem DI Forsvar og Sikkerhed.