“Vi oplever, at vores extranet har bragt os tættere på vores kunder”, indleder Brian Skovbjerg, Vice President Steel Service Center & Group Purchase, hos Ib Andresen Industri:
“For med extranettet er det blevet muligt for vores kunder at navigere i de data, vi har på deres stål.”
Extranettet er en platform, som gengiver data direkte fra vores ERP-system.
”Koblingen til ERP-systemet sikrer, at data på extranettet altid er up-to-date. Kunderne er således lige så opdaterede, som vi er.”
Data dækker fx over ordrebeholdning, lagerbeholdning, historik på leverancer, toleranceoverholdelse, tonnage-udvikling i diverse kundeforhold, omsætningshastigheder på coils, management rapporter o.l.
Læs også: Varmepumper giver 209.000 kg CO2-reduktion
”Vi oplever, at den digitale transparens giver mening for både indkøbere, sælgere og ledelsen hos vores kunder.”
Transparens gennem flere led
Kunderne har også mulighed for at give deres egne kunder adgang til extranettet – en adgang, som kan tilpasses fra kunde til kunde.
“På den måde kan deres kunder få overblik over deres beholdning af stål hos os. Sat på spidsen fordobler det effekten af extranettet. Den positive effekt, som extranettet har på vores samarbejde med vores kunder, oplever vores kunder så også i forhold til deres egne kunder”, forklarer Henrik Kellner, Key Account & Sales Manager hos Ib Andresen Industri.
Management-rapport
Som noget nyt har Ib Andresen Industri udviklet en management-rapport. Alle kundens brugere har adgang til rapporten, men den sendes også automatisk til relevante ledelseslag hos kunden, som ikke til dagligt arbejder med extranettet.
Læs også: Øget fokus på sikkerhed virker
”Management-rapporten giver et helikopterperspektiv over vores samhandel og kan evt. tydeliggøre optimeringsmuligheder.”
Taget godt imod
At der er blevet taget godt imod extranettet, er Henrik Kellner ikke i tvivl om, for som han kan fortælle, så “er der nogle af vores kunder, som logger på extranettet som det allerførste, når de møder på arbejde.”
Og det er ikke kun om morgenen, der bliver logget på: ”Vi kan se, at det nærmest er 24-7, at vores kunder logger på.”
Løbende udvikling
Da extranettet er en digital ydelse, kan det løbende udvikles. Næste forbedringsopgave handler ikke om indhold, men om hastighed. ”I dag er vi alle vant til, at alt går lynende hurtigt på de digitale platforme, og det er vores mål løbende at forbedre hastigheden, så vi forbliver tidssvarende.
I skrivende stund har ca. 90 pct. af kunderne i Stålservicecentret adgang til extranettet.
Derudover har Ib Andresen Industris andet forretningsben, Stålløsninger, også for nyligt introduceret en extranetløsning.
Foto / Henrik Kellner, Key Account & Sales Manager hos Ib Andresen Industri.