”Vi vælger at investere i et nyt ERP-system af flere årsager, for vores nuværende ERP-system er fra en tid, hvor det daværende potentiale på ingen måde kan sammenlignes med de muligheder IT-løsninger giver i dag. Og for at udnytte de nye muligheder er en investering som denne nødvendig”.  

 

“Derudover ønsker vi også en højere grad af ensartethed på tværs af virksomhedens forretningsområder. Det vil løfte synergieffekten i dagligdagen og dermed også vores dataflow og effektivitet. Det er vigtige parametre i vores stræben efter at øge værdien for os selv og – vigtigere – vores kunder”, fortæller Bjørn Thorsen, CEO hos Ib Andresen Industri. 

 

Grundigt forarbejde 

”Efter grundigt at have undersøgt markedet for muligheder inden for ERP-løsninger har vi besluttet at gå med IFS”, fortæller Frank Kjær, IT Manager hos Ib Andresen Industri.  

 

At det blev IFS, er der flere grunde til, forklarer Frank Kjær: ”Ved gennemgang af vores use-cases, som vi har fået demonstreret IFS-løsninger på, virker IFS som værende det match vi har eftersøgt, i forhold til at samle vores forretningsprocesser. IFS-systemet giver en klar forhåbning til, at vi vil kunne forbedre og automatisere daglige processer med en moderne og brugervenlig løsning.” 

 

IFS-løsningen skal implementeres i samarbejde med konsulenthuset Curit. Om samarbejdet fortæller Peter Bering, Projektleder hos Curit: ”Vi glæder os over at få lov til at gennemføre denne rejse med Ib Andresen Industri, og vi ser et rigtig godt match mellem på den ene side netop denne type forretning og på den anden side vores kompetencer for projektproducerende virksomheder i forening med IFS Applications”. 

 

Hvis hele implementering går efter planen, vil det nye ERP-system erstatte det gamle i løbet af det første halvår 2023. 

 

Foto / CEO Bjørn Thorsen (tv) og IT Manager Frank Kjær (th).