Som begrundelse for prisen nævnte juryen Ib Andresen Industris succesfulde vækst, drift og udvikling af forretningen - herunder den store aftale omhandlende Femern Bælt-tunnelen samt et målrettet arbejde for den grønne omstilling.
På vegne af Ib Andresen Industri takkede CEO Bjørn Thorsen for prisen og fremhævede det stærke felt af nominerede: Cane-Line, Lacuna, Vestas og fotograf Kim Poulsen.
Dedikeret til medarbejderne
Samtidigt dedikerede Bjørn Thorsen prisen til alle medarbejdere, for uden dygtige og engagerede medarbejdere var det aldrig lykkedes at vinde prisen.
Under takketalen fortalte Bjørn Thorsen om det gode samarbejde, Ib Andresen Industri har med Kerteminde Kommune. Og roste arbejdet med ETKerteminde, som kommer til at sikre, at alle virksomheder får samme gode oplevelse som Ib Andresen Industri.
Overrækkelsen af prisen skete den 16. januar i forbindelse med årets nytårskur for erhvervsdrivende og samarbejdspartnere i Kerteminde Kommune.
Foto / CEO Bjørn Thorsen (tv), CFO Lone Kolin (m) og Koncerndirektør/Vice President Brian Skovbjerg (th).